Risengrød

2019-08-01

Risengrød kan spises hele året, og jeg elsker grød, dog er havregrød lidt kedeligt, men der findes masser af lækker grød, og jeg prøver at få familien til også at spise grød.

Sværhedsgrad: * / *** (Let)
Tid: */*** (10 Min forberedelse, og derefter tid under dynen)
Smag: ***/*** (Super)
Børnevenligt: ***/*** (Børnene spiser den)
Samlet Vudering : ***

Til 4-6 personer

Ingredienser:
300 g grødris
2 liter soyamælk (eller din foretrukne plantemælk)*
1 tsk. salt

Kanelsukker (sukker + kanel)
Plantebaseret smør**

*Soyamælk kan også erstattes af vand, men da soyamælk er sødt, og vand ikke er det, kan man med fordel tilsætte et par spsk. sukker, når grøden koges.

**F.eks. "Smørbar" fra Naturli', der smager ligesom smør. (eller bedre, det syntes jeg )

Fremgangsmåde:
Hæld grødris, soyamælk og salt i en gryde. Lad blandingen koge et par minutter under omrøring. Læg derefter låg på gryden og stil den ind i sengen. Pak gryden godt ind i et par dyner og lad den stå i en time. Risengrøden "koger" færdigt i sengen - fordelen er, at det er strømbesparende og nemt, da det ikke er nødvendigt at røre i gryden undervejs.

Efter en time (eller længere) stilles risengrøden tilbage på kogepladen, hvor den koges op, til den har den ønskede konsistens.

Serveres med masser af kanelsukker og en klat plantesmør.